Introduktionskursus for nyvalgte kasserere

Dato
Onsdag d. 3. marts 2021, Kl. 18:30 til kl. 21:30
Sted
Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde
Medvirkende
Landsforeningen
Pris
Gratis

Som nyvalgt kasserer og menighedsråd står man i princippet fra dag 1 på mål for den lokale kirkekasses økonomi, prioritering og forvaltning. Økonomien er central for menighedsrådets arbejde, når rådet skal prioritere penge og medarbejderressourcer til fx kirkegårdsdrift, kirkens aktiviteter og investeringer. Og det er kassereren, der løbende formidler økonomien til resten af menighedsrådet.

Formål Der er til stadighed fokus og opmærksomhed på folkekirkens økonomi. Blandt andet med offentliggørelse af budgetter og regnskaber på sogn.dk. Det er derfor vigtigt, at den valgte kasserer er bevidst om den økonomiske og lovgivningsmæssige kontekst, som den lokale kirkekasse lever i og af.

 Formålet med kurset er at give indsigt i den folkekirkelige økonomi, lovgivning og en overordnet gennemgang af den valgte kasserers vigtigste opgaver, herunder budget- og regnskabsprocedurer.

Målgruppe Kurset henvender sig til nyvalgte kassererer med ønske om eller behov for en introduktion til den folkekirkelige økonomi.

Indhold På kurset underviser en konsulent fra Landsforeningen, og man får indsigt i følgende emner:

  • Folkekirkens økonomiske struktur
  • Love og regler på området
  • Kassererens vigtigste opgaver og kompetencer.

Form Oplæg fra underviser med mulighed for spørgsmål.

Arrangør: Frederiksborg Distriktsforening

Tilmeld kurset her.